Audi Odense

Online verdenspremiere på ny Audi A3 og Audi e-tron S prototype - 3. marts kl. 9.50

For 40 år siden fejrede quattro-drivlinjen sin verdenspremiere. Næste niveau følger, når "quattro goes electric" med den ny Audi e-tron S. Samtidig har også Audi A3 Sportback verdenspremiere på Audi MediaTV.

Audi A3 lagde stenen til segmentet for premium kompakte biler i 1996. Den har solgt mere end 5 millioner biler på verdensplan og er den mest succesrige model i sin klasse. Audi ønsker at fortsætte succeshistorien og introducerer nu den fjerde generation af Audi A3, hvor elektrificering naturligvis er en integreret del af udbuddet. ”Plug-in-hybrid-modeller er et centralt element i vores elektriske offensiv,” siger Bram Schot, CEO for Audi AG. ”Vi tilbyder en mild-hybrid og en plug-in-hybrid version af Audi A3 i år. Det betyder, at systematisk elektrificering af vores modelprogram nu også har nået den kompakte klasse.”

For at markere den digitale verdenspremiere sender Audi et ca. 10 minutter langt program, hvor man desuden tilbydes et kig på mærkets elektriske fremtid med præsentationen af Audi e-tron S prototyperne. Efter verdenspremiererne vil yderligere tv-optagelser være tilgængelige på Audi MediaTV

Følg verdenspremiererne online på Audi MediaTV den 3. marts kl. 9.50.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk