Audi Odense

Første SUV fra Audi med lang akselafstand

På Beijing Motor Show (25. april - 4. maj) præsenterer Audi den nye Q5L. Den lange version af den succesrige SUV er 4,77 m i længden og er specielt til det kinesiske marked.

 

 

Audi kunder i Kina sætter traditionelt stor pris på biler med rummelige pladsforhold og stor prestige. P.t. tilbyder Audi tre modeller med forlænget akselafstand: A4L, A6L og A8L. Nu kommer Audi Q5L til som en nyhed. Audi Q5L er mærkets første SUV i lang version. I forhold til udgangspunktet er den vokset med 88 mm i akselafstanden og i den udvendige længde. Det nyder bagsædepassagererne godt af: De får 110 mm ekstra knæplads. Afhængigt af bagsædets position rummer bagagerummet uforandret 550 til 1.550 l.

Motoren til Audi Q5L er en bestseller på det kinesiske marked – den kraftfulde og effektive firecylindrede 2.0 TFSI-turbomotor. Den fås med 190 hk eller med 252 hk og accelererer SUV’en fra 0 til 100 km/t på 8,6 hhv. 6,7 sek. En standardmonteret 7-trins S tronic-gearkasse overfører kræfterne til quattro-firehjulstrækket med ultra-teknologi, som ligeledes er standard.

På samme måde som for Q5 med normal akselafstand producerer Audi også Q5L i joint venture med FAW-VW i CKD-produktion på den nordkinesiske fabrik i Changchun. En del af de præfabrikerede komponenter kommer fra Audi fabrikken i San José Chiapa i Mexico. Med den nye Q5L vil Audi udbygge sin stærke position på det kinesiske SUV-marked yderligere. Salget starter i sommeren 2018.

Se flere billeder og info på www.audi-mediacenter.com/en/press-releases/first-suv-with-a-long-wheelbase-from-the-four-rings-audi-q5l-at-the-beijing-motor-show-10170

_______________